Kapitel 7 · Sepia- og varmtoning
Toning: Varme fra kemien
Toning Det var kemi, ikke blot en smagssag: Ved sepia-badet blev sølvet i det færdige fotografi først bleget og derefter omdannet til svovlsølv — billedet blev brunligt og mere holdbart, da svovlsølv ældes langsommere end rent sølv. Selen-toning fordybede derimod de mørke toner til et køligt violet og beskyttede ligeledes mod udblegning; Adams selv tonede næsten alle sine kopier let med selen. Derudover fandtes der en mere skånsom metode via papiret: Varmtonede papirer gav det cremede udtryk allerede fra emulsionen, helt uden et andet bad.
Øvelsesbilledet tåler varme godt: ler kirken i Taos Pueblo, hvis adobe-vægge alligevel indbyder til jordfarver. To veje fører til målet — badet og papiret.
Trin 1: Det neutrale print
Udgangsscanningen er et neutralt sort-hvidt billede: Klokketårnet og kirkegårdsporten står tydeligt i lyset, og gråtonerne er jævnt fordelt. Et godt udgangspunkt — »Toning« er altid det sidste trin, aldrig det første. Hvis man toner et fladt billede, får man et fladt, brunt billede.
Trin 2: Sepia-badet
Den første metode simulerer badeprocessen. En indledende præcisering: I laboratoriet fulgte »Toning« efter fremkaldelse, fiksering og grundig skylning. Ved en klassisk to-bads sepia-toner blev billedets sølv først bleget og derefter omdannet til sølvsulfid i tonerbadet. Hele fotokopien lå i badet; for at opnå en jævn Toning blev behandlingen fortsat, indtil selv de tætteste billedpartier var fuldstændigt og jævnt omdannet.
Mobile Darkroom gengiver farveindtrykket digitalt. Tryk på + i lagpanelet, vælg Filter, derefter Fuldfilter, og vælg farven Sepia under toning. Indstil Styrke til 85 %. I modsætning til et gradueret filter i sepia virker fuldfilteret ensartet på hele billedet, og eksponeringskompensationen bevarer printets lysstyrke. I lyse og mellemtoner er den brune farve tydeligere, mens tætte skygger forbliver visuelt mørke. Dette er en visuel tilnærmelse til det færdige tonede billede — ikke en simulering af den kemiske reaktion i papiret.
Trin 3: Papir med varm farvetone
Den anden metode foregår på papir. Fjern sepia-filteret igen, og vælg Fotofilm → Sort-hvid → Mono 400. Indstil udskriftsformatet til Fotoudskrift; du finder Varmtonet fotopapir under Udvikling & udskrift:
| Indstilling | Værdi |
|---|---|
| Film | Mono 400 |
| Udskrift | Fotoudskrift |
| Fotopapir | Varmtonet fotopapir |
| Filmstyrke | 100 % |
| Filmkorn | 25 % |
| Kornstørrelse | 40 % |
| Halation | 12 % |
Resultatet er mere diskret end et sepia-bad: ingen brun farvestik, men en cremet, grundlæggende varme, der synes at komme fra emulsionen. Et strejf af halation lægger et fint skær omkring de solbeskinnede murkanter.
Før og efter
Før
Efter
Et motto fra mørkekammeret, der gælder lige så meget i den digitale verden: »Toning« er fortolkning, ikke korrektion. Den kommer til sidst, den forbliver diskret — og den fungerer kun på et print, der allerede er korrekt.